PRESSEMEDDELELSE FRA GRAFFITIGALLERIET.DK
L:RON:HARALD UDSTILLER
PÅ GRAFFITIGALLERIET I KØBENHAVN!!
Fredag den 9. november slår Graffitigalleriet i hovedstaden dørene
op for en noget udsædvanlig event. L:Ron:Harald, med det borgerlige navn Lars
Jensen, viser for første gang offentligheden en side af sig selv, der ellers
har været forbeholdt inderkredsen omkring den notoriske Pornogangster, der jo
bragede igennem og blev landskendt med sangen om sin rustne gamle Kadett for
efterhånden 10 år siden.
Mange vil vide, at den højtråbende og grovkæftede Sønderborgenser
i en lang årrække har været aktiv også på graffiti-scenen herhjemme - men det
er nyt for det store flertal, at han ligeledes udfolder sig på lærreder, med
motiver der spænder over:
Beske billedlige bredsider mod den forkvaklede sexuelle og
religiøse moral herhjemme og i USA
Sprudlende skilderier, der kredser omkring liflig lesbisk love
mellem barmfagre bimbos
Drilske drengerøvsfantasier i form af explicitte optrin med stærke
sexuelle spændingsfelter
Heftige, højkulørte stiløvelser indenfor den klassiske graffitis
discipliner
Endnu engang overrasker Danmarks mest kendte Sønderjyde således,
og exponerer sider fra et multifacetteret sind, der også har givet os debatbogen
"Patient", om Lars Jensens egen smertefulde rutchetur igennem det
psykiatriske behandlingssystem, samt digtsamlingen "Ensom Under
Neon", der emmer af længsel og bittersød melankoli.
Med den aktuelle udstilling føjes et nyt kapitel til sagaen om manden,
der blev kendt for at rappe om de barske og bizarre udskejelser under
overfladen i en provinsflækkes betændte underliv... Hans rap-pladers
tekstunivers er, blandt meget andet, blevet kaldt "en shitkickers verbale
udlevelse af Twin Peaks-konceptet"...
Kom selv og lad dig overraske af billedsiden, der illustrerer de
intense aktiviteter i samme mands spraglede og kompromisløse bevidsthed - det
bli'r ikke kedeligt!
FERNISERING FREDAG DEN
9. NOVEMBER MELLEM KL. 17.00 OG 21.00.
UDSTILLINGEN HAR ÅBENT TIL OG MED DEN 29. DECEMBER 2007.
SE MERE PÅ WWW.GRAFFITIGALLERIET.DK
PRESSEKONTAKT: JEPPE WESTRUP PÅ 2618 1227 ELLER PÅ JW@DOMICIL.DK
|